Velkommen til

MIT ASTROLOGISKE UNIVERS

Her i sommers blev jeg færdig med min  diplomeksamen i astrologi på Irene Christensen institutet, der er Nordens ældste astrologiskole. Nu er jeg færddiguddannet astrolog.


Hvorfor begynder man at studere astrologi? Jeg er ikke spirituel eller besidder særlige evner udi det alternative, derimod er jeg bare en helt almindelig gymnasielærer, der underviser i dansk, historie og latin. Min astrolgiske rejse begyndte, da en af mine kæreste veninder spurgte mig, om jeg ikke ville med til et lille astrologievent. Eventet blev til en personlige horoskoplæsning, og det tog fuldstændig pusten fra mig: Hvordan kunne hun så præcist vide så mange ting om mig? Da jeg af natur er ret nysgerrig (læs: Skeptisk), begyndte jeg at nørde i astrologien - og jeg vidste ret hurtigt, at der ikke var nogen vej tilbage. Der er ikke så langt fra tanke til handling i mit liv, så inden jeg så mig om, havde jeg indskrevet mig selv på en uddannelse, der er så fjern fra alt, hvad jeg ellers har foretaget mig (uddannelsesmæssigt) i mit liv - og det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund.


Du kan se mere om mine ydelser og priser her

“Astrology is one of the oldest and most accurate tools known to mankind.”


- Chris Flisher 

“We are born at a given moment, in a given place and, like vintage years of wine, we have the qualities of the year and of the season of which we are born. Astrology does not lay claim to anything more.”


- Carl Jung 

Følg gerne med på instagram og facebook

Astrologi - hvad er det egentlig?

Det findes der ikke noget kort svar på - gid, der gjorde. En definition vil lyde noget á la, at astrologien beskæftiger sig primært med planeternes positioner og den indvirkning, de kan have på jorden. Tidligere var astrologi faktisk en etableret videnskab, og mange astronomer, fx Tycho Brahe og Galileo Galilei, var faktisk begge dele. Ideen er, at man tror på, at planeterne og stjernerne påvirker os på jorden. Man kan lægge et fødselshoroskop for en person, og det vil vise, hvor planeterne stod i det øjeblik den person, blev født. Men hvordan virker det? Helt ærligt... Det er der faktisk ikke nogen, der ved - og det er også derfor, at det ikke kan betragtes som en etableret videnskab, fordi det ikke kan vejes og måles. Jeg holder selv meget af årsagsvirkningsforhold, og derfor jeg haft svært ved at acceptere, at man ikke kan sige, hvordan skidtet virker. Men altså... Astrolgien har overlevet fra det babylonske rige frem til 2023, så der må vel være noget om det? Desuden ved vi, at månen har en direkte påvirkning på fx flod og ebbe, så hvorfor skulle de andre planeter ikke også have en tilsvarende virkning? Det er vage forklaringer, I know. Det, der gør, at jeg tror fuldt og fast på astrolgien er, at jeg kan se, at det virker. Det virker på en helt absurd måde. Jeg har kunnet se ting i folks horoskoper, som jeg ganske enkelt ikke ville kunne se andre steder. Når noget virker, så tror jeg på det... så kan det være, at jeg gerne vil forstå, men måske er det bare ikke alt, vi skal forstå? 


Hvis du gerne vil have lagt dit fødselshoroskpo, så skal du være hjertelig velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder en læsning til opstartspris resten af 2023. 

Hvorfor gå til en astrolog?

  • Du står ved en skillevej, og du ved ikke helt, hvad du vil med dit liv.
  • Du vil vide lidt om, hvad stjerne kan sige om det kommende år, når det kommer til udfordringer og potentialer?
  • Du er måske kørt fast i den situation, du er i.
  • Du har brug for et vink i forhold til, hvilke ressourcer og potentialer du rummer
  • Du er måske bare nysgerrig
  • Du står måske med nogle akutte problemer i livet eller har oplevet en længere periode med udfordringer.
  • Du har fået en anbefaling fra venner eller familie.
  • Du har læst en artikel, lyttet til en podcast eller set et tv-program